Perlerier og afslapning

Nostalgi er et af nøgleordene her, sammen med afslapning og det at lukke alting ude./

// Sponsoreret test i samarbejde med MomsterTest og Panduro

Den første pose med perler, som jeg åbnede, dragede mig fuldstændig tilbage til min barndom. Duften af perlerne fik mig til at tænke på alle de gange mine søskende og jeg har sat ved spisebordet, hjemme i mine forældres køkken, og lavet diverse små perleplader. Den gang var der ikke noget med at sætte flere perleplader sammen og lave store mønstre – i hvert fald ikke hjemme hos os.

Vi kunne lave perleplader i flere timer, i flere former og figurer. Vores mor må have været træt af os. Vi ville jo have dem strøget med det samme, så vi kunne bruge pladen igen. Mange gange har vi dog fået pænt besked på at vente på hun var klar.

Men hvor mange børn tænker over, at mor lige er i gang med aftensmaden, eller gøre rent, eller lige skal hænge vasketøjet op? Ikke mange. Min egen datter tænker i hvert fald ikke over det. I dag kan jeg godt se, hvor irriterende det nogle gange må have været for min mor, når de der perler bare SKULLE stryges NU!

Min egen lille pilfinger

Zara er 3.5 år. På pakken med perlekittet står der 5+ og for os holder det stik. Hun ville gerne være med, og hun skulle selvfølgelig have lov til at prøve. Hun startede med at sidde med sine egne perle, Hama MAXI perler, da hun sagde;

De store perle er mine mor, de små er dine.

Og det var helt fair.
Da hun ville prøve, satte hun blot de grå perler på ved siden af mønsteret. Hun har helt styr på de små perler og kan sagtens sætte dem på, stille og roligt.

Jeg skal have invisteret i “Mine første perlerier” fra Anja Takacs. Jeg er sikker på, at med lidt øvelse, kan Zara sagtens klare det med tiden.

Så, hos os, i vores familie, med vores test, endte det med at jeg lavede de 3 elefanter.

Da hun så jeg tog billeder af elefanterne, da jeg havde placeret dem på væggen i hendes legehjørne under trappen, ville hun selvfølgelig også være med. Og det skyndte jeg mig at tage et billede af 😉 Det var lidt hyggeligt! Gad vidst om der er en lille instagram’er gemt i maven på hende? <3

Indholdet i testen

Vi fik tilsendt et perlekit af Anja Takacs, der hedder “Happy Elephants”, sponsoreret af Panduro.
Den flotteste, mest inspirerende kasse, og jeg kunne slet ikke vente med at vi skulle i gang.

I pakken var der 2 poser med perler; en med udelukkende lys grå og i den anden de andre farver. Personligt kunne jeg godt have brugt at de andre farver var delt, da jeg gerne vil have dem delt. Det gjorde jeg selv. Det tog omkring 5 kvarter, så var farverne klar!
Derudover var der 4 perleplader, transparante, der kan klikkes sammen.
1 papir med de 3 mønstre på, 2 stk. strygepapir og 1 strygevejledning.

Rigtig fint! Der er alt det man skal bruge i denne pakke! Og nu har jeg 4 plader, jeg kan bruge til senere hen. Helt perfekt, taget i betragtning, at jeg ikke havde en perleplade før.

På trods af en strygevejledning, havde jeg godt nok problemer med at få dem strøget korrekt! Den første gik helt galt! Så galt at jeg måtte lave en helt ny. Den næste gik en smule bedre.

Vi var til fødselsdag søndag morgen, og efter konsultation med eksperter, der har prøvet det før, fik jeg mod på at prøve igen og så lykkedes det!

Den tredje gik helt perfekt! Og så måtte jeg så i gang med at lave den første igen. Mange af perlerne var gået itu, så jeg var nervøs for, om jeg havde nok.
Jeg lavede først det jeg kunne, med de perler jeg havde tilbage, og skulle kun sortere nogle få lys grå fra den mislykkede, for at det kunne lykkedes. Og jeg har endda stadig perler i overskud. Der var ikke så mange, da det kom til stykket, der var gået itu.

Det i posen er dem jeg kasserede – de andre er i overskud.

Jeg er virkelig fan af produktet! Synes det har været en fantastisk måde at finde ud af, om man kunne finde gejsten for perle-hyggeri og bare nyde en stille stund!

Jeg har fået en ny hobby!!

Fyld lageret op med Hama

Og jeg kan passende fylde lageret op i de næste par uger, da Panduro kører 20% på alle Hama produkter i ugerne 18, 19, 20 og 21!
Tryk her, så kommer du direkte til deres webshop med Hama.

Happy shopping!

Zara er glade for de elefanter jeg har lavet til hende. Og hun nyder at kigge på dem! I dag fik de endda en mysser 😉

I stedet for de balloner, der hænger der nu, har jeg planer om at jeg vil lave nogle i perler. Anja Takacs har en opskrift liggende på hendes perle-app.
Almindelige balloner bliver kedelige med tiden, men det gør perle-balloner ikke.

Glæder mig til sommerferie, til hyggelige, kreative stunder med Zara og aftner for mig selv og perlerne, hvor jeg har mulighed for at lukke alting ude!

Skriv et svar