Indblik i den kommende hverdag

De sidste 3 ugers tid har jeg bare knoklet derud af som lærervikar. Har haft så mange timer, at jeg i den grad har fået indblik i, hvordan det bliver som enlig mor med fuldtidsarbejde!

Jeg burde faktisk ikke brokke mig! Jeg har endelig fået et job, der har sammenhæng med min uddannelse; lærervikar! Og det er faktisk rigtig sjovt, udfordrende og givende!

Der er bare også lige det faktum, at tøsen derhjemme også skal have min opmærksomhed, når jeg kommer hjem! Det er nogle hårde dage!

En søndag, hvor der var overskud til spas og løjer!

Knokler

Jeg vil så gerne give Zara ALT hvad hun ønsker sig i hele verdenen, men er det muligt? Det er det sikkert for de, der ikke behøver arbejde.
Jeg behøver heller ikke arbejde – i den forstand, men de ekstra kroner er nu meget gode. Og med det nye job, handler det ikke længere kun om pengene, men også om erfaringen, CV’et og muligheden for job, når jeg er færdig med uddannelse til sommer.

Jeg har ikke det vilde på studiet i disse uger, så der er rig mulighed for at arbejde og tjene lidt penge. Jeg glemmer bare nogle gange, at jeg også skal tænke på mit overskud efterfølgende, og at der både skal være energi til Zara og til det forberedelse, der nu også ligger foran til de kommende uger.

Jeg har været priviligeret, kan jeg mærke, at jeg har studeret mens Zara har været til. Jeg har kunne koncentrere mig om hende, blive hjemme, når hun var syg, uden at have det vilde at stå til ansvar for. Jeg er taget hjem fra studiet, så det har passet med, at Zaras dage ikke har været for lange. Mange dage er afsluttet kl. 12 og så var det det.

Fremtiden

De sidste ugers tid har bare givet mig et vældig godt indblik i, hvordan min hverdag bliver, når jeg er færdig til sommer og FORHÅBENTLIGT har mig et arbejde som skolelærer! En fuldtidsstilling kunne være fedt, da det virkelig giver noget på de forskellige kontoer; økonomisk og erfaring!
Men altså, jeg har også regnet på det! Er det muligt at starte på en stilling med færre timer end lige de 42 timer i ugen, så er det klart at foretrække mens Zara ikke er ældre! I hvert fald så længe hun stadig går i børnehave, hvilket hun vil gøre det første år efter jeg er færdig!

Som sagt; jeg skal ikke klage! Det er virkelig god stilling, et godt sted at være og nogle skønne børn!
Jeg får lært at planlægge min tid, så der er plads og mulighed for det hele, inklusiv mine løbeture!

Fremtiden kan bare komme an, jeg er ved at være rustet! Erfaringen vælter i hvert fald ind på kontoen og det samme gør planlægning!

Kan i have en dejlig dag! Der er forberedelse på programmet i dag!

Skriv et svar