Forelsket syd for Alperne #8

Der har været en lang pause. Faktisk skulle der gå knap 3 måneder, men nu er jeg klar igen, klar med 8. afsnit.

Den 4. oktober 2014 bliver vi hentet fra hotellet omkring kl. 19.30 om aftenen. Vores fly er sent om aftenen, eller tidlig morgen den 5. oktober.
Jeg kan i hvert fald se, at jeg har skrevet til Roomie kl. 04.08 DK tid om morgen, at vi nu er hjemme. Vi venter helt sikkert på vores kufferter her.

Allerede samme dag, som jeg er hjemme, kan jeg se, at jeg har skrevet “This just feels right, us” til ham. Tja, det gjorde det vel egentlig også den gang. Jeg har samtidig skrevet, at hvis tingene går efter planen, så ville der “kun” gå 15 uger før vi så hinanden igen.

Hvad fanden har jeg tænkt på! Et forhold, hvor man kun ser hinanden hver 3.-4. måned? Igen, jøsses…

Tiden væk fra hinanden

Jeg vil lære tyrkisk! Jeg skal jo være sammen med Roomie. Og jeg ville lære det selv. Men altså, jeg behøvede ikke computere til det – det skulle han nok lære mig. Igen, der ville på det her tidspunkt gå omkring 3.5 måneder før vi ville se hinanden igen – i hans hjemby vel og mærket. Der er der langt mellem dem, der rent faktisk snakker engelsk.

I den tid vi er fra hinanden, sker der det terrorangreb i Kobane, Syrien. Selvom jeg udtrykker min bekymring og frustration over det der foregår, får jeg bare at vide at det er normalt, og at ISIS har trukket sig tilbage, så det var slet ikke så slemt længere.

Tonen mellem os, gennem de mange uger, er sukkersød og kedelig. Vi skriver ikke meget andet end søde ord til hinanden, spørger hvordan hinanden har sovet, hvad vi laver og hvordan vores dag har været. Der bliver ikke rigtig snakket om noget “brugbart”. Men omvendt; den gang var det jo det fedeste i hele verdenen! Man kan altid være bagklog 😉

Der sker det, midt i alt det her, at jeg får mulighed for at få en forlænget weekend ned til Roomie. Slut november er pludselig lige rundt om hjørnet, fremfor midt januar! Vi er jo stadig i midten af oktober 2014!

Dem omkring mig

Mens det her med Roomie lige er startet, er der stadig tale om ferien i oktober.

Min gamle chef har hørt hvad der er sket og kan slet ikke forstå mit valg. Han siger til mig flere gange, at jeg skal passe på ikke at smide det dyrebare væk, som jeg har.
På det her tidspunkt er det ikke helt slut mellem min veninde og jeg. Vi har kun været hjemme i få dage. Set i bakspejlet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hun har været såret, meget såret. Og jeg kan kun sige, at jeg udmærket forstår det.

Min far snakker meget om, at jeg skal huske, hvordan tingene hænger sammen på et turistområde som Marmaris; en pige smutter – en ny kommer! Om Roomie nogensinde har været mig utro, eller haft andre ferie-kærester efter mig, det er stadig uvist.

Kort før afrejse

3 dage før jeg skal rejse fra Danmark, til et vildt fremmed sted, sker der et eller andet. Om det er kedsomhed, jalousi, savn, jeg aner det ikke!

Jeg bliver vækket kl. lort om natten, dagen før jeg skal møde kl. 6 i Føtex, i Kolding. Kl. er omkring 2-2.30, da der tikker beskeder ind i messenger om, at billeder fra fjernes fra min Facebook side.

Det er så Roomie, der har anmeldt billeder, fordi de skal fjernes! Og hvad gør jeg? Jeg starter selvfølgelig en diskussion, kl. lort om natten, bare for at overgive mig og fjerne billederne, eller mine tags. Jeg kunne nok så meget prøve at fortælle ham, at alle har en fortid! Det var han tydeligvis ligeglad med, for han havde jo fjernet ALT fra hans side! Det lykkedes mig alligevel at finde noget frem, og få ham til at fjerne noget. Hvad gør det i dag? En lille ting, kontra nærmest 7 års opslag på facebook! Jeg brugte SÅ lang tid på det – bare for husfredens skyld!

Han fik sin vilje, ergo er alt godt igen! Og 3 dage senere rejser jeg mod København, mod Istanbul, mod hans hjemby, kl. 8.30 fredag morgen, den 21. november 2014!

Skriv et svar