Forelsket syd for Alperne #7.5

At skulle se sandheden i øjenene … det er absolut ikke nemt …

Jeg arbejder hårdt på næste afsnit i “Forelsket syd for Alperne”, men det er godt nok ikke nemt.

Jeg ved godt, hvordan jeg havde det, da jeg stod i det, vil jeg mene. Jeg er nået til, hvor jeg skal fortælle Jer om den første tid fra hinanden. Tiden mellem vores ferie i oktober ’14 og min første rejse ned til Roomie og hans hjemby – en forlænget weekend i november.

Jeg er læser og læser, lægger telefonen fra mig op til flere gange, da jeg slet ikke kan forstå det her. Hvor er der mange minder, gode som dårlige, og ting jeg slet ikke kan forstå at jeg har skrevet. Er jeg virkelig selv “skyld i det”? Det vil jeg ikke tro på, men jeg får da mine tvivl, når jeg sådan går i gang med at læse op på historien, for 4 år siden.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det pladderromantik jeg er i fuld gang med, stopper på et tidspunkt – jeg er også kun 10 dage inde i vores samtaler efter vi kom hjem fra ferien i oktober. Ergo, jeg er ikke ude af oktober endnu, jeg er faktisk kun i midt oktober – still a long way to go …

En ting er sikkert

Og det er; jeg forelskede mig ikke i Roomie fordi jeg kendte ham – jeg forelskede mig i ham, fordi han var spændende og hans job i Marmaris var anderledes. Han var ikke “bare” bartender, eller en hustler ved døren – han var fotograf på en båd. Han havde aftenerne fri og kunne tilbringe dem med mig, uden jeg skulle vente på ham. Han var udelukkende på en både – HELE DAGEN – så vidste faktisk heller ikke hvad han foretog sig derude! Ved jo godt hvordan han var sammen med mig. Og var der andre?

Jeg arbejder HÅRDT på afsnittet og håber I har tålmodighed til at vente – Jer, der læser med!

Jeg havde blot brug for at få lettet mit hjerte <3

Skriv et svar