Forelsket syd for alperne #2

Vinteren går. Hverdagen i Føtex har sat ind. Ja, ens “liv” er ligesom kommet igen. Hvad sker der lige med en hen over sådan en sommer? Hvad sker der med de fyrer man har set gennem sin ferie?

Roser til alle.

Fuldstændig tosset, altså det synes jeg den dag i dag, at man kunne bruge så mange kræfter og så meget energi på, bare at bekymre sig/tænke på det! Utroligt!

Men det gjorde jeg! Jeg tænkte mange tanker over, hvad N nu gik og lavede. Kontakten var jo fuldstændig væk lige pludselig og jeg anede ingenting. En tanke var, om han havde en familie et andet sted i Tyrkiet, som han rejste hjem til i vinteren? Boede han så langt østpå at han ikke havde internet, eller andre muligheder for ikke at befinde sig online. Mange tanker! Og intet blev bekræftet før jeg placerede mine ben på GEORDIEBAR igen.

2013

Det er maj og vi har bestilt 1 uge igen. Vi er SÅ klar til at tage afsted! Der er bare lige det, at jeg lige skal have et 3dags lederkursus i Houens Odde, ved Kolding, afsluttet først. Jeg havde pakket til Marmaris inden jeg tog på kursus. Jeg vidste også godt, at det ville blive 3 dage uden bad og nærmest i det samme tøj. Jeps, overlevelsestur med andre kollegaer – ingen af os gik i bad de dage. Vi hyggede os bare!

Det blev torsdag, og vi skulle afsted. Min mor hentede mig ved Houens Odde, jeg nåede lige hjem og klæde om og ind på Fredericia Banegård. Denne gang skulle vi flyve fra Kastrup.

Vi ankom og det hele lignede sig selv dernede. Og det var stadig VIRKELIG varmt! Jeg havde glædet mig til denne tur. Jeg havde været fyldt op med følelser i perioder siden vi kom hjem i august. But why? Det kan stadig genere mig!

Vi tog ude og spiste. Jeg spiste nærmest ingenting. Havde ondt i maven og virkelig bare utilpas. Min veninde var sikker på, at det var fordi jeg vidste jeg senere vil se N igen og ikke vide, hvordan jeg skulle tackle det.

Bare lige en drink mere 😉

Hun havde ret!

Vi tog på GEORDIEBAR efter vi havde spist. Det hele bliver en smule mere håndterbart, da jeg så N. Tingene havde bare ændret sig i løbet af vinteren.

Vinteren

Henover vinteren, hvor jeg ikke havde hørt noget som helst fra N, er følelserne og tanker bare blevet fyldt godt op! Det har været SÅ frustrerende, at man ikke får en afvisning, en forklaring. Der var ingen afklaring. Så længe jeg ikke havde fået de her ting opfyldt, så var der sket det, at en anden havde vækket min interesse. Og ja, NU er jeg klar over, at de fyrer dernede bruger tid på at få kunder hele vinteren. Det var dog ikke en tanke jeg havde på daværende tidspunkt! Man bliver klogere med alderen, og erfaringen – måske 😉

Men altså, gennem vinteren var der en anden, der havde valgt at bruge tid på MIG! Brugt tid på at skrive til MIG og være interesseret i MIG. Det var i hvert fald sådan jeg havde det gennem vinteren.

Vi ender faktisk med at lære hinanden ret godt at kende! Han arbejdede også på GEORDIEBAR. Da han ansøgte om venskab på facebook og skrev til mig, skulle der lige noget tid til, før det gik op for mig, og min veninde, hvem han egentlig var. Det fandt vi dog hurtigt ud af, da vi stod på GEORDIEBAR igen, maj 2013.

Sladder

Eftersom jeg ikke havde hørt fra N hele vinteren, men tværtimod fra I, var det ikke noget problem, at være “hard to get” over for N.

He’s not going to get me this time!

Og det gjorde han heller ikke. N vimsede rundt om mig/os, og man var ikke i tvivl om, at der var interesse fra hans side af! Men ikke herfra! Sådan fungerer det sq ikke. Man kan ikke bare være ligeglad i 9 måneder og så bare VUPTI være inde i varmen igen! Det var I til gengæld.

Og det blev han ved med at være!

Vi har dog ikke været i Marmaris i mange timer, før der var en britisk kvinde der skrev til mig på messenger. Hun ville vide om N og jeg havde, eller havde haft noget sammen. Jeg svarede ikke til at starte med.

Der går dog ikke lang tid før jeg svarede hende og vi skrev lidt frem og tilbage. Jeg var jo nysgerrig!

Hun påstod at N var gift med en brite og havde 2 børn sammen med hende. Til at starte med ville jeg ikke tro på det, men der gik ikke lang tid, før der kom et billede af ham, hans kone og deres 2 SMÅ børn!

Nå jamen, så var det jo simpelt! Det gjorde det ikke svært “at vælge” så. N var for alvor ude af varmen, og der var nu mere plads til I!

På gensyn

Onsdag, dagen før vi skulle hjem, lå vi på stranden og solbader, som alle andre dage. Vi havde fortalt til alle at vi kun var der en uge, og derfor skulle hjem igen torsdag.

Mens vi ligger her, får min veninde et opkald, fra et nummer hun ikke kender. Hun tog den. Det var vores rejseleder. Vores fly hjem er blevet aflyst. Vi fik 2 valgmuligheder; rejse samme aften, eller få 3 dage ekstra på deres regning.

Until next time …

3 dage ekstra tak!

Det gav godt nok en masse forvirring, især til de dårligt engelsk-talende. De forstod ikke rigtigt hvad der var sket. Men 3 dage ekstra blev vi der og det blev pludselig til en 10 dages ferie! Alt for lækkert!

Nu var tiden dog kommet til at vi skulle vende hjemad! Allerede inden vi har forladt Marmaris i maj, er vi enige om, at vi SKAL afsted igen!

Til august!

To be continued…

Skriv et svar