Bliver så træt

Kender I det med, at man virkelig er kommet videre, en andre ikke er?

Og det gør mig bare SÅ træt!

Som mange af Jer (måske) har læst, beretter jeg om min tid med min datters far i afsnittene “Forelsket Syd for Alperne”. Jeg har indtil videre skrevet 7. Og ja, det er svært for mig at komme videre med næste afsnit, da jeg NU oplever tingene anderledes, end jeg gjorde, da jeg stod i det!

Det har taget mig RIGTIG lang tid at komme hertil. Komme hertil, hvor jeg har mod på at genleve det hele igen – som det nu kan – og hvor jeg kan sige “fuck det” til mange af tingene.

Ham derimod, min datters far, vil altid spøge og vil nok aldrig give os fred, og det er på trods af, at det hans EGET valg, han ikke er i hendes liv. Det kommer der selvfølgelig mere om i afsnittene, der nok snart skal komme.

Det eneste jeg kan sige er;

Jeg har kæmpet! Jeg kæmper! Og jeg er bedøvende ligeglad med alle hans stikpiller!

Og hvorfor er det så jeg skriver et indlæg om det? Jo, ser I, selvom han ikke er dansk, så har jeg modtaget en mail, med et skærmbillede af min blog! Han er overalt! Og jeg er ligeglad! Og det skal han vide!!

Go’ søndag aften til alle derude ❤️

Skriv et svar