Barn nr. 2 … ?

Skal Zara ikke snart være storesøster?
Skal du ikke have en mere?
Skal Zara være enebarn?

Det er bare nogle af de spørgsmål man skal stå for skud for, når man nu er alene med sit barn!
Andre, der kender det?

Fra en af vores mange ture i Skærup Zoo, i sommers.
Blot en af de ting, der er blevet mere givende med årene.

Man skal huske en ting, når de spørgsmål begynder at dukker op; “hvem er det lige jeg skal få barn nr. 2 for?” – det er vel i bund og grund for min skyld? NEJ! Det er udelukkende for min skyld.

Siden jeg blev alene med Zara, har jeg haft rigtig mange tanker, og den jeg holder fast i er; nej hun skal ikke være alene. Hun skal på en eller anden måde have en søster, eller en bror.
Men det behøver vel ikke være lige nu? Der er jo ikke nogen regler om, hvor mange år der max må være mellem søskende – heldigvis da!

De forskellige tanker

Jeg vil gerne have en mere, men vil jeg være gravid igen? Jeg ved det faktisk ikke. Jeg er begyndt at vurdere meget, om det jeg egentlig ønsker er, at Zara ikke skal være alene? En mand med et barn, eller to, er vel også på en måde at få en mere? Og det er vel også på en måde søskende for Zara?
Det synes jeg i hvert fald! – Og nej, der er ikke en i søgelyset med børn 😉 Ved godt det kan lyde lidt sådan!

I lang tid havde jeg besluttet; jeg skal have et barn med en sæddonor, jeg skal på barsel, når jeg er færdig med at læse, jeg skal da være alenemor til 2(!!). Nej tak! Den tanke er bare ikke særlig tiltrækkende længere. Det betyder nemlig jeg skal blive gravid sådan ca. nu, og det betyder også jeg skal til at skifte ble 12 gange om dagen igen. Det betyder jeg skal have en til at hænge i mine patter igen, og det betyder i særdeleshed også, at jeg mister min nattesøvn – igen! Og der er jeg bare slet ikke!

Nej!
Jeg er mere eller mindre nået dertil nu, at Zara nok skal blive storesøster en eller anden dag. Det bliver bare ikke inden hun fylder 5 år! Slut!

Alle andre

Jeg ved ikke helt hvad det er nogle gange, men det er som om alle andre gerne vil blande sig i ens foretagende, uden grund overhovedet.
Og jeg ved godt at de fleste gør det af ren nysgerrighed, og for at være venlige.

Jeg har endelig en datter, der er selvstændig, jeg kan snakke med, der har egne meninger, der fortæller mig, hvordan hun har det. Og en datter jeg kan opleve ting sammen med og bagefter snakke med hende om det.
Jeg har en familie; Zara og jeg! Og den familie er jeg hverken klar til at opgive eller udvide på nuværende tidspunkt!

Jeg har først stress den dag, hvor uret ikke tikker så jævnt længere!

Skriv et svar