Prøve-eksamen og tandlæge – på en og samme tid

At være alene med sin datter på 3 år, skulle håndtere alle de udfordringer der kommer med det og samtidig passe et fuldtidsstudie. Det kan til tider være hårdt og kan have sine udfordringer. Der er dog ikke noget, der er SÅ slemt, at det ikke kan klares alligevel.

 

I mandags, da jeg hentede Zara fra børnehave, fik jeg beskeden om, at hun var faldet ned i en stol og havde slået munden. Eller det vil sige, hun var hoppet ned fra en stol og ned i en anden. Hun sad med sutten i sofaen og min tanke var blot, at så slemt kunne det ikke være – hun havde jo sin sut i munden. Det siges at være gode tegn på, at der ikke er sket noget med tænderne.

Vi kørte ud til mine forældre, da vi skulle spise sammen med min gamle farmor der, mandag aften. Zara faldt i søvn på sofaen og jeg lod hende sove. Hun var trods alt kommet til skade, havde slået sig og det kan godt tære på kræfterne, at være ulykkelig og forslået.

Hun vågnede omkring kl. 18 og ville ikke rigtig spise noget, så vi kørte hjem. Hjemme fik hun en Danone yoghurt og 2 ostehaps, da det var det eneste hun ønskede. Hun plejer ellers gerne at vil have havregryn morgen, middag og aften, men ikke lige i mandags.

 

Tænderne

Klokken blev omkring 21 og jeg valgte at gå med hende i seng. Mest for tryghedens skyld. Jeg kunne jo bare ligge i sengen og forberede til den prøve jeg skulle have i engelsk tirsdag morgen kl 8.30.

Vi børstede tænder. Hun ville dog ikke. Jeg spurgte hende, om hun ikke ville være sød at åbne munden, sige “arhh” og læne hovedet tilbage. Jeg ville gerne lige se hende inde i munden, om der var sket noget synligt. Det var der.

Hendes overlæbe lignede, og ligner stadig, en læbe, der har fået 2 skud botox. Den er så hævet og forslået, så forstår godt hun har ondt.

Jeg fik lov til at kigge hende i munden. Jeg kunne straks se, at hendes ene fortand i overmunden er blevet slået frem. Hun har virkelig slået hendes mund i det fald/hop, hun har taget fra stolen.

Kunne hun ikke bare have hoppet ordentligt, eller helt ladet være!”

Det var min første tanke. Selvfølgelig kunne hun ikke det! Hun er 3 år og skal udfordre forskellige ting. Hun er jo nysgerrig og det er helt okay. Samtidig er jeg stensikker på, at hun har arvet hendes fars frygtløshed! På både godt og ondt!

Altså, jeg kunne jo se den her tand er slået frem og hun skulle helt bestemt til tandlæge og have det tjekket. Det skulle samtidig meldes til forsikringen, hvis der nu skulle være sket noget med de blivende tænder.

Jeg skulle, som sagt, have prøve i engelsk tirsdag morgen kl. 8.30. Vi bor i Fredericia. Jeg læser i Jelling. Skal med toget 7.47, for at være der til 8.30. Det tager ca. 45 minutter at køre derop. Tandplejen åbner først for telefontid kl. 8. Så ingen grund til at ringe mandag aften, de kan hverken gøre fra eller til på dette tidspunkt.

Prøven i engelsk er en skriftlig prøve. Den første tid skal vi sidde i grupper og diskutere opgaven. Den endelige prøve er onsdag d. 19. december.

Vi er i forvejen kun 1/2 gruppe denne morgen (vidste vi på forhånd), så jeg ville ikke lade i stikken. Jeg kontaktede hende den anden jeg skulle lave opgaven med og der var heldigvis fuld forståelse fra hendes side af. Vi blev enige om, at vi ville gøre det vi nu kunne telefonisk. Opgaven var allerede lagt op mandag aften, så vi fik snakket lidt omkring den der.

Udover prøven i engelsk, skulle jeg også have vejledning i forhold til praktik og praktikopgaven, kl. 12. Jeg får taget kontakt til min praktik-makker og vi blev enige om at jeg sagtens kunne deltage i mødet via facetime eller messenger. Ingen problem der.

 

Tirsdag

Jeg fik ringet til tandplejen kl. 8. Vi fik en tid kl 9.35. Zara ville stadig ikke spise noget.

Min “gruppe” og jeg fik startet på opgaven i engelsk omkring kl. 8.15 og jeg fortalte hende at jeg kun kunne være med til kl. 9 – 9.10 som det seneste. Det kørte rigtig fint. Vi fik nogle gode snakke og blev enige om, hvad der skulle laves i forhold til det vi skulle lave gruppevis. Efterfølgende er der en individuel opgave.

Kl 9.10 lukkede jeg ned for computeren og kl 9.20 kørte Zara og jeg så mod tandplejen. Det er heldigvis ikke så langt væk.

Hun klarede det bare SÅ flot ved tandplejen. Tandlægen fik lov til at kigge i hendes mund 3 gange, før hun ikke ville have det mere. Og med meldingen om;

Blød kost til hævelsen er forsvundet.

og

Vi vil gerne se hende til røntgen næste fredag.”

Vi tog fra tandplejen og ned i Netto efter nogle bløde madvarer, som jeg ved Zara gerne vil spise; avokado, frisk mozarella og kyllingetern (dem man primært bruger til pitabrød og pizza).

Det rene luksus i hendes øjne.

Vi var hjemme igen kl. 10.30 og 10.45 sad jeg igen foran computeren, klar til at lave den individuelle del af engelsk-prøven. Pyha.. Jeg følte mig en smule stresset og lidt som en dårlig mor, for Zara blev bare placeret med iPad’en mens jeg lavede det færdigt. Den skulle jo afleveres.

Afleveret blev den, kl 11.55.

Vi hyggede, trods alt. Måske i kan ane læbens størrelse.

Samtidig får jeg meldingen om, at vores møde med praktikvejlederen er rykket til i dag, onsdag. Sådan! Så kunne jeg koncentrere mig om Zara resten af dagen. Hun havde proklameret at hun synes det var kedeligt at være hjemme sammen med mor. Men hvad skulle jeg gøre? 

Jeg er så pligtopfyldende og vil SÅ gerne aflevere mine ting og ikke være bagud. Og i morgen, torsdag, vil vi få en melding om, hvordan vi er i forhold til at bestå prøven den 19. Og den melding vil jeg gerne være en del af.

 

Onsdag, i dag

I dag er Zara i børnehave. Jeg skrev en mail til hendes stue i børnehaven i går, og spurgte hvordan de forholdte sig til meldingen fra tandplejen om blød kost. Og svaret var, at de nok skulle tage sig godt af hende. Det var jeg virkelig glad for at høre! Jeg sagde til dem, at jeg ville hente Zara omkring kl. 13. Synes ikke hun skal have en lang dag.

Med toget 8.4 7 mod Jelling. Min praktik-makker og jeg skulle mødes med vejlederen kl. 10. Undervisningen i dag var fra 10.30-12. Kl. 10.30 får vi en melding om at vores vejleder er syg. Lidt dårlig stil ikke at melde det ud før. Meldingen kom nemlig ikke fra hende selv. Skidt pyt. Undervisningen var en omgang repetition af noget vi allerede har hørt, så der måske læst lidt andre lektier i stedet for – hov 😉

Jeg havde på forhånd besluttet at jeg ville tage toget hjem fra Jelling kl. 11.41. Så kunne jeg lige nå nogle småting, inden Zara skulle hentes.

På vejen ud tager jeg lige fat i min engelsk-underviser. Hun skulle selvfølgelig høre hvordan det gik med Zara. Hun skulle dog også lige fortælle mig, hvor fedt hun synes det var, at jeg havde afleveret noget, på trods af hende hjemme og en tur forbi tandplejen!

Skøn anerkendelse at få!!

Zara havde haft en god dag i børnehaven, men var også træt, da jeg hentede hende. Tror virkelig hun er øm, og samtidig har hun måske også lidt hovepine.

Hun sover trygt og godt nu! Håber hendes dag i morgen bliver endnu bedre.

 

PS. Der er desværre ingen billeder af Zaras tænder, eller mund, så i kan se hvordan det står til. Jeg må simpelthen ikke tage nogle.

Skriv et svar