Forelsket syd for alperne #1

Rejse på ferie, flere tusinde kilometer, væk med en af sine bedste veninder. Solbade på stranden hele dagen. Spise god mad og drikke vin. Drikke drinks hele aftenen. Danse hele natten. Op til flere gange om året, i flere år. For lige pludselig at blive smaskforelsket. Hvad gør man så?

 

For godt og vel 6,5 år siden, blev jeg spurgt af en af mine bedste veninder, om jeg ikke kunne tænke mig at komme på ferie med hende. Der skulle ikke mange overvejelser til; JO SQ! Sol og varme, drinks og afslapning. Der var ikke noget jeg hellere ville. Jeg havde ikke været på veninde-ferie meget længe, så NU skulle det være.

 

2012

Det er i foråret 2012, min veninde spørger mig. Mere specifikt spørger hun mig, om jeg ikke vil med på ferie til Tyrkiet. Jeg siger med det samme, at vi da skal tage til Alanya, der havde jeg nemlig været for år tilbage og synes det var lækkert. Hun havde dog andre planer. Hun havde planer om Marmaris. På daværende tidspunkt havde jeg aldrig været i Marmaris og havde ikke hørt specielt meget om det. Hun snakkede highly om det og jeg blev ret hurtigt overtalt.

Min første øl i Marmaris.

Hun snakkede om de mest fantastiske restauranter og klubber – både de vilde natklubber, men også de stille og rolige klubber, som lå langs strandpromenaden. Hun fortalte om alle de her gæstfrie mennesker, som hun havde mødt dernede gennem alle de år hun var kommet der. Hun snakkede generelt bare godt om det og jeg kunne absolut ikke vente med at skulle besøge den her by, Marmaris.

 

Vi bestilte. Det blev august. Vi tog afsted.

 

Vi havde kun bestilt 1 uge. Vi skulle finde ud af, om vi overhovedet kunne være på ferie sammen. Havde vi overhovedet noget at snakke om dag efter dag i en her uge. Pyha, det skulle blive spændende.

Vi rejser den 12.8. Det er varmt da vi ankommer! Det er VIRKELIG varmt! Den gang var jeg absolut ikke bygget til varme – det er jeg stadig ikke, det er dog blevet bedre!

Ferien starter på hotellet, vi får pakket ud og gjort klar til næste gang. Vi ankommer sent, as far as I remember. Dagen efter starter vi hos KEBABSHOP med morgenmad. Hos Selim, Apo og My Hero (som vi senere hen finder ud af hedder Muhammed – mindre detalje)! De er de første jeg møder dernede, som min veninder kender på forhånd. De er virkelig søde og man kan med det samme mærke man er velkommen og der vil blive passet på en fra deres side af. Vi skulle forbi her hver gang vi skulle tilbage på hotellet, så der blev også lige holdt øje med os klokken lort om natten/morgenen! Dejligt at vide at der var nogen til at beskytte en, nu man var et helt nyt og ukendt sted!

Dagen går på stranden, som som mange af de andre dage også gør, med lidt små gåture ind imellem. Jeg skulle jo se den her lille by, Marmaris.

 

Rundt omkring og tilbage igen

På en af vores gåture frem og tilbage på strandpromenaden, ser jeg at der ligger nogle steder en gade længere oppe, som hedder MANCHESTERBARLIVERPOOLBAR osv. af engelske, irske og skottiske klubber. Jeg vil gerne derop og kigge!

Det gør vi.

Drinks på Geordiebar, Marmaris.

Vi kommer kun lige derop. Kommer til et sted, der hedder GEORDIEBAR, og derinde fra hører vi én råbe min venindes navn i flæng! Vi stopper (selvfølgelig) op og kigger rundt. Vi kan intet se. Råberiet kommer inde fra stedet af. Bag en DJ-pult. Han (vi kalder ham W) kommer frem fra sit skjul og beder os sætte os. Vi er på ferie – har ikke travlt, så vi sætter os og får lidt at drikke – det er stadig VIRKELIG varmt!

W sætter sig ved os. Flere kommer til og skal høre, hvem vi er! Vi fortæller og de smutter igen. W bliver dog siddende, sammen med en anden gut, N! De snakker virkelig godt engelsk og det er helt befriende – hele to man kan snakke med, uden man skal overveje vendingen af sine engelske sætninger 😉

De er rare og igen rigtig gæstfri. W og min veninde har kendt hinanden i mange år. Han har før arbejdet på AYSHA, hvor min veninde er kommet i rigtig mange år – stedet er dog lukket ned i år, så jeg har aldrig oplevet lige præcis dét sted jeg SKULLE opleve, i hvert fald inden vi tog afsted.

Vi snakkede en del om det den gang, og faktisk stadig den dag i dag, at det faktisk ikke gjorde noget lige præcis dét sted ikke var der længere. Det gjorde vi kunne opleve og opdage vores egne ting sammen, i stedet for jeg skulle “passe ind” i det hun allerede kendte.

Nå, men , altså… Nu sidder vi så her. På GEORDIEBAR, og der ender vi med at være en del gennem denne uge. Ja, faktisk er vi fordi hver eftermiddag og efter spisning om aftenen. Det bliver faktisk VORES STED! Chefen er rar og venlig, alle de ansatte er rare og venlige. Og ja, vi smider også en masse penge her, så det hjælper selvfølgelig på det 😉

 

Ferieflirt

Ja! Ferieflirt. Et nyt sted. En ny kultur. Andre mænd. En anden etnisitet. Det hele er bare så meget noget andet, i forhold til det man er vant til herhjemme i lille Danmark – i hvert fald dem jeg er rendt på. Og ja, igen, jeg er udmærket godt klar over, at de udelukkende gør det for at tjene penge (på deres arbejde) og få flere kunder. Eller, det er jeg i hvert fald mere klar over nu. Når man står i det – NOT SO MUCH!

Men ugen går og man bliver mere og mere opslugt i den her flirt! Så opslugt, at man ikke har lyst til at tage hjem. Så opslugt at mails, msn (den gang) osv. bliver udvekslet, for kontakten SKAL da helt sikkert holdes ved lige, når lille (dumme), blonde jeg rejser hjem til Danmark.

Taget fra stranden.

Kontakten holdes ved lige. I ca. 14 dage, så er den væk igen. Eller den er i hvert fald ikke lige så intens og daglig, som førhen. Jo tættere man kommer på vinter, jo mere daler kontakten, til den til sidst forsvinder helt.

Hvad gør man så? Man kan ikke andet end at vente til næste ferie, hvis man da kommer afsted igen, for at finde ud af hvad F*** der foregår!

 

To be continued ….

Skriv et svar