Er jeg blevet tosset?

Ikke nok med at jeg er fuldtidsmor og fuldtidsstuderende, så har jeg lige valgt at tage et lille studiejob ved siden af! But why?

Jamen altså, hvad skal jeg sige?

Jeg ELSKER mit studie og jeg ELSKER mine fridage, som det giver at være studerende, men hold nu..

Jeg har læst i 2.5 år nu og afslutter studiet til juni i 2020. Sidder ned i undervisningen og lytter. Sidder ned hjemme og læser. Man sidder igen på sin flade r**, når der skal skrives opgave til en modulopgave, eller en eksamensopgave. Og ja, man kunne godt rejse sig op, meeeen når det skal foregå på computer, så er det nu nemmest at sidde ned 😉

Så altså! Jeg har de næste 14 dage, her henover julen, sagt ja til at hjælpe til på min gamle arbejdsplads; FØTEX!

Det er sq hyggeligt at være tilbage!

Mange blev i hvert fald positivt overrasket, så det var dejligt! 🙂

Det er bare super dejligt at bruge kroppen igen!

Det kører nærmest så meget på rutinen, at jeg bare kan slå hovedet fra og fylde varer op! Betjene kunderne på bedst mulig vis! Det er trods alt 5 år siden jeg forlod lige netop denne FØTEX. Det er 3 år siden jeg stoppede i FØTEX. Eller, der gik jeg på barsel og stoppede sommeren 2016, inden jeg startede mit studie op i Jelling!

Men altså, man må sige jeg har brugt min krop i dag!

Det er blevet til godt 14.000 skridt, lige omkring 10 km., ømme fødder og en krop, der er godt og grundigt mørbanket! Men ved I hvad; jeg tager afsted igen i morgen 😀 

Men hvad betyder det så?

Det betyder såmænd ikke så meget, i hvert fald ikke i forhold til mit studie! Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg har brug for lidt mere i mit liv, end blot “mor” og studie! Jeg har brug for at røre min krop og BRUGE den!

Jeg kommer fra en karriere i FØTEX, hvor timerne i ugen var en del mere end 37. Der blev gået flere kilometer om dagen og ja, man var i kontakt med mennesker – forskellige mennekser hver dag. En kollegaskare på 100-150 mennesker! Det er/var bare noget andet!

Så nu tilføjer jeg en lille dosis af det til min hverdag! Lige nogle dage her henover julen og nok også en smule efter 😉

Det kommer ikke på noget tidspunkt til at gå ud over min skole, max ud over mine tv-programmer om aftenen, men det klarer jeg nu nok. Haha.

Har I nogensinde manglet noget I Jeres liv, som i en gang havde? Og gjort bare en lille ændring for at få det retur? 

Ha’ en dejlig onsdag aften! Jeg tager i FØTEX igen i morgen – inden turen går til Jelling omkring middag!

Forelsket syd for alperne #2

Vinteren går. Hverdagen i Føtex har sat ind. Ja, ens “liv” er ligesom kommet igen. Hvad sker der lige med en hen over sådan en sommer? Hvad sker der med de fyrer man har set gennem sin ferie?

Roser til alle.

Fuldstændig tosset, altså det synes jeg den dag i dag, at man kunne bruge så mange kræfter og så meget energi på, bare at bekymre sig/tænke på det! Utroligt!

Men det gjorde jeg! Jeg tænkte mange tanker over, hvad N nu gik og lavede. Kontakten var jo fuldstændig væk lige pludselig og jeg anede ingenting. En tanke var, om han havde en familie et andet sted i Tyrkiet, som han rejste hjem til i vinteren? Boede han så langt østpå at han ikke havde internet, eller andre muligheder for ikke at befinde sig online. Mange tanker! Og intet blev bekræftet før jeg placerede mine ben på GEORDIEBAR igen.

2013

Det er maj og vi har bestilt 1 uge igen. Vi er SÅ klar til at tage afsted! Der er bare lige det, at jeg lige skal have et 3dags lederkursus i Houens Odde, ved Kolding, afsluttet først. Jeg havde pakket til Marmaris inden jeg tog på kursus. Jeg vidste også godt, at det ville blive 3 dage uden bad og nærmest i det samme tøj. Jeps, overlevelsestur med andre kollegaer – ingen af os gik i bad de dage. Vi hyggede os bare!

Det blev torsdag, og vi skulle afsted. Min mor hentede mig ved Houens Odde, jeg nåede lige hjem og klæde om og ind på Fredericia Banegård. Denne gang skulle vi flyve fra Kastrup.

Vi ankom og det hele lignede sig selv dernede. Og det var stadig VIRKELIG varmt! Jeg havde glædet mig til denne tur. Jeg havde været fyldt op med følelser i perioder siden vi kom hjem i august. But why? Det kan stadig genere mig!

Vi tog ude og spiste. Jeg spiste nærmest ingenting. Havde ondt i maven og virkelig bare utilpas. Min veninde var sikker på, at det var fordi jeg vidste jeg senere vil se N igen og ikke vide, hvordan jeg skulle tackle det.

Bare lige en drink mere 😉

Hun havde ret!

Vi tog på GEORDIEBAR efter vi havde spist. Det hele bliver en smule mere håndterbart, da jeg så N. Tingene havde bare ændret sig i løbet af vinteren.

Vinteren

Henover vinteren, hvor jeg ikke havde hørt noget som helst fra N, er følelserne og tanker bare blevet fyldt godt op! Det har været SÅ frustrerende, at man ikke får en afvisning, en forklaring. Der var ingen afklaring. Så længe jeg ikke havde fået de her ting opfyldt, så var der sket det, at en anden havde vækket min interesse. Og ja, NU er jeg klar over, at de fyrer dernede bruger tid på at få kunder hele vinteren. Det var dog ikke en tanke jeg havde på daværende tidspunkt! Man bliver klogere med alderen, og erfaringen – måske 😉

Men altså, gennem vinteren var der en anden, der havde valgt at bruge tid på MIG! Brugt tid på at skrive til MIG og være interesseret i MIG. Det var i hvert fald sådan jeg havde det gennem vinteren.

Vi ender faktisk med at lære hinanden ret godt at kende! Han arbejdede også på GEORDIEBAR. Da han ansøgte om venskab på facebook og skrev til mig, skulle der lige noget tid til, før det gik op for mig, og min veninde, hvem han egentlig var. Det fandt vi dog hurtigt ud af, da vi stod på GEORDIEBAR igen, maj 2013.

Sladder

Eftersom jeg ikke havde hørt fra N hele vinteren, men tværtimod fra I, var det ikke noget problem, at være “hard to get” over for N.

He’s not going to get me this time!

Og det gjorde han heller ikke. N vimsede rundt om mig/os, og man var ikke i tvivl om, at der var interesse fra hans side af! Men ikke herfra! Sådan fungerer det sq ikke. Man kan ikke bare være ligeglad i 9 måneder og så bare VUPTI være inde i varmen igen! Det var I til gengæld.

Og det blev han ved med at være!

Vi har dog ikke været i Marmaris i mange timer, før der var en britisk kvinde der skrev til mig på messenger. Hun ville vide om N og jeg havde, eller havde haft noget sammen. Jeg svarede ikke til at starte med.

Der går dog ikke lang tid før jeg svarede hende og vi skrev lidt frem og tilbage. Jeg var jo nysgerrig!

Hun påstod at N var gift med en brite og havde 2 børn sammen med hende. Til at starte med ville jeg ikke tro på det, men der gik ikke lang tid, før der kom et billede af ham, hans kone og deres 2 SMÅ børn!

Nå jamen, så var det jo simpelt! Det gjorde det ikke svært “at vælge” så. N var for alvor ude af varmen, og der var nu mere plads til I!

På gensyn

Onsdag, dagen før vi skulle hjem, lå vi på stranden og solbader, som alle andre dage. Vi havde fortalt til alle at vi kun var der en uge, og derfor skulle hjem igen torsdag.

Mens vi ligger her, får min veninde et opkald, fra et nummer hun ikke kender. Hun tog den. Det var vores rejseleder. Vores fly hjem er blevet aflyst. Vi fik 2 valgmuligheder; rejse samme aften, eller få 3 dage ekstra på deres regning.

Until next time …

3 dage ekstra tak!

Det gav godt nok en masse forvirring, især til de dårligt engelsk-talende. De forstod ikke rigtigt hvad der var sket. Men 3 dage ekstra blev vi der og det blev pludselig til en 10 dages ferie! Alt for lækkert!

Nu var tiden dog kommet til at vi skulle vende hjemad! Allerede inden vi har forladt Marmaris i maj, er vi enige om, at vi SKAL afsted igen!

Til august!

To be continued…

Prøve-eksamen og tandlæge – på en og samme tid

At være alene med sin datter på 3 år, skulle håndtere alle de udfordringer der kommer med det og samtidig passe et fuldtidsstudie. Det kan til tider være hårdt og kan have sine udfordringer. Der er dog ikke noget, der er SÅ slemt, at det ikke kan klares alligevel.

 

I mandags, da jeg hentede Zara fra børnehave, fik jeg beskeden om, at hun var faldet ned i en stol og havde slået munden. Eller det vil sige, hun var hoppet ned fra en stol og ned i en anden. Hun sad med sutten i sofaen og min tanke var blot, at så slemt kunne det ikke være – hun havde jo sin sut i munden. Det siges at være gode tegn på, at der ikke er sket noget med tænderne.

Vi kørte ud til mine forældre, da vi skulle spise sammen med min gamle farmor der, mandag aften. Zara faldt i søvn på sofaen og jeg lod hende sove. Hun var trods alt kommet til skade, havde slået sig og det kan godt tære på kræfterne, at være ulykkelig og forslået.

Hun vågnede omkring kl. 18 og ville ikke rigtig spise noget, så vi kørte hjem. Hjemme fik hun en Danone yoghurt og 2 ostehaps, da det var det eneste hun ønskede. Hun plejer ellers gerne at vil have havregryn morgen, middag og aften, men ikke lige i mandags.

 

Tænderne

Klokken blev omkring 21 og jeg valgte at gå med hende i seng. Mest for tryghedens skyld. Jeg kunne jo bare ligge i sengen og forberede til den prøve jeg skulle have i engelsk tirsdag morgen kl 8.30.

Vi børstede tænder. Hun ville dog ikke. Jeg spurgte hende, om hun ikke ville være sød at åbne munden, sige “arhh” og læne hovedet tilbage. Jeg ville gerne lige se hende inde i munden, om der var sket noget synligt. Det var der.

Hendes overlæbe lignede, og ligner stadig, en læbe, der har fået 2 skud botox. Den er så hævet og forslået, så forstår godt hun har ondt.

Jeg fik lov til at kigge hende i munden. Jeg kunne straks se, at hendes ene fortand i overmunden er blevet slået frem. Hun har virkelig slået hendes mund i det fald/hop, hun har taget fra stolen.

Kunne hun ikke bare have hoppet ordentligt, eller helt ladet være!”

Det var min første tanke. Selvfølgelig kunne hun ikke det! Hun er 3 år og skal udfordre forskellige ting. Hun er jo nysgerrig og det er helt okay. Samtidig er jeg stensikker på, at hun har arvet hendes fars frygtløshed! På både godt og ondt!

Altså, jeg kunne jo se den her tand er slået frem og hun skulle helt bestemt til tandlæge og have det tjekket. Det skulle samtidig meldes til forsikringen, hvis der nu skulle være sket noget med de blivende tænder.

Jeg skulle, som sagt, have prøve i engelsk tirsdag morgen kl. 8.30. Vi bor i Fredericia. Jeg læser i Jelling. Skal med toget 7.47, for at være der til 8.30. Det tager ca. 45 minutter at køre derop. Tandplejen åbner først for telefontid kl. 8. Så ingen grund til at ringe mandag aften, de kan hverken gøre fra eller til på dette tidspunkt.

Prøven i engelsk er en skriftlig prøve. Den første tid skal vi sidde i grupper og diskutere opgaven. Den endelige prøve er onsdag d. 19. december.

Vi er i forvejen kun 1/2 gruppe denne morgen (vidste vi på forhånd), så jeg ville ikke lade i stikken. Jeg kontaktede hende den anden jeg skulle lave opgaven med og der var heldigvis fuld forståelse fra hendes side af. Vi blev enige om, at vi ville gøre det vi nu kunne telefonisk. Opgaven var allerede lagt op mandag aften, så vi fik snakket lidt omkring den der.

Udover prøven i engelsk, skulle jeg også have vejledning i forhold til praktik og praktikopgaven, kl. 12. Jeg får taget kontakt til min praktik-makker og vi blev enige om at jeg sagtens kunne deltage i mødet via facetime eller messenger. Ingen problem der.

 

Tirsdag

Jeg fik ringet til tandplejen kl. 8. Vi fik en tid kl 9.35. Zara ville stadig ikke spise noget.

Min “gruppe” og jeg fik startet på opgaven i engelsk omkring kl. 8.15 og jeg fortalte hende at jeg kun kunne være med til kl. 9 – 9.10 som det seneste. Det kørte rigtig fint. Vi fik nogle gode snakke og blev enige om, hvad der skulle laves i forhold til det vi skulle lave gruppevis. Efterfølgende er der en individuel opgave.

Kl 9.10 lukkede jeg ned for computeren og kl 9.20 kørte Zara og jeg så mod tandplejen. Det er heldigvis ikke så langt væk.

Hun klarede det bare SÅ flot ved tandplejen. Tandlægen fik lov til at kigge i hendes mund 3 gange, før hun ikke ville have det mere. Og med meldingen om;

Blød kost til hævelsen er forsvundet.

og

Vi vil gerne se hende til røntgen næste fredag.”

Vi tog fra tandplejen og ned i Netto efter nogle bløde madvarer, som jeg ved Zara gerne vil spise; avokado, frisk mozarella og kyllingetern (dem man primært bruger til pitabrød og pizza).

Det rene luksus i hendes øjne.

Vi var hjemme igen kl. 10.30 og 10.45 sad jeg igen foran computeren, klar til at lave den individuelle del af engelsk-prøven. Pyha.. Jeg følte mig en smule stresset og lidt som en dårlig mor, for Zara blev bare placeret med iPad’en mens jeg lavede det færdigt. Den skulle jo afleveres.

Afleveret blev den, kl 11.55.

Vi hyggede, trods alt. Måske i kan ane læbens størrelse.

Samtidig får jeg meldingen om, at vores møde med praktikvejlederen er rykket til i dag, onsdag. Sådan! Så kunne jeg koncentrere mig om Zara resten af dagen. Hun havde proklameret at hun synes det var kedeligt at være hjemme sammen med mor. Men hvad skulle jeg gøre? 

Jeg er så pligtopfyldende og vil SÅ gerne aflevere mine ting og ikke være bagud. Og i morgen, torsdag, vil vi få en melding om, hvordan vi er i forhold til at bestå prøven den 19. Og den melding vil jeg gerne være en del af.

 

Onsdag, i dag

I dag er Zara i børnehave. Jeg skrev en mail til hendes stue i børnehaven i går, og spurgte hvordan de forholdte sig til meldingen fra tandplejen om blød kost. Og svaret var, at de nok skulle tage sig godt af hende. Det var jeg virkelig glad for at høre! Jeg sagde til dem, at jeg ville hente Zara omkring kl. 13. Synes ikke hun skal have en lang dag.

Med toget 8.4 7 mod Jelling. Min praktik-makker og jeg skulle mødes med vejlederen kl. 10. Undervisningen i dag var fra 10.30-12. Kl. 10.30 får vi en melding om at vores vejleder er syg. Lidt dårlig stil ikke at melde det ud før. Meldingen kom nemlig ikke fra hende selv. Skidt pyt. Undervisningen var en omgang repetition af noget vi allerede har hørt, så der måske læst lidt andre lektier i stedet for – hov 😉

Jeg havde på forhånd besluttet at jeg ville tage toget hjem fra Jelling kl. 11.41. Så kunne jeg lige nå nogle småting, inden Zara skulle hentes.

På vejen ud tager jeg lige fat i min engelsk-underviser. Hun skulle selvfølgelig høre hvordan det gik med Zara. Hun skulle dog også lige fortælle mig, hvor fedt hun synes det var, at jeg havde afleveret noget, på trods af hende hjemme og en tur forbi tandplejen!

Skøn anerkendelse at få!!

Zara havde haft en god dag i børnehaven, men var også træt, da jeg hentede hende. Tror virkelig hun er øm, og samtidig har hun måske også lidt hovepine.

Hun sover trygt og godt nu! Håber hendes dag i morgen bliver endnu bedre.

 

PS. Der er desværre ingen billeder af Zaras tænder, eller mund, så i kan se hvordan det står til. Jeg må simpelthen ikke tage nogle.

Forelsket syd for alperne #1

Forelsket syd for alperne #1

Rejse på ferie, flere tusinde kilometer, væk med en af sine bedste veninder. Solbade på stranden hele dagen. Spise god mad og drikke vin. Drikke drinks hele aftenen. Danse hele natten. Op til flere gange om året, i flere år. For lige pludselig at blive smaskforelsket. Hvad gør man så?

 

For godt og vel 6,5 år siden, blev jeg spurgt af en af mine bedste veninder, om jeg ikke kunne tænke mig at komme på ferie med hende. Der skulle ikke mange overvejelser til; JO SQ! Sol og varme, drinks og afslapning. Der var ikke noget jeg hellere ville. Jeg havde ikke været på veninde-ferie meget længe, så NU skulle det være.

 

2012

Det er i foråret 2012, min veninde spørger mig. Mere specifikt spørger hun mig, om jeg ikke vil med på ferie til Tyrkiet. Jeg siger med det samme, at vi da skal tage til Alanya, der havde jeg nemlig været for år tilbage og synes det var lækkert. Hun havde dog andre planer. Hun havde planer om Marmaris. På daværende tidspunkt havde jeg aldrig været i Marmaris og havde ikke hørt specielt meget om det. Hun snakkede highly om det og jeg blev ret hurtigt overtalt.

Min første øl i Marmaris.

Hun snakkede om de mest fantastiske restauranter og klubber – både de vilde natklubber, men også de stille og rolige klubber, som lå langs strandpromenaden. Hun fortalte om alle de her gæstfrie mennesker, som hun havde mødt dernede gennem alle de år hun var kommet der. Hun snakkede generelt bare godt om det og jeg kunne absolut ikke vente med at skulle besøge den her by, Marmaris.

 

Vi bestilte. Det blev august. Vi tog afsted.

 

Vi havde kun bestilt 1 uge. Vi skulle finde ud af, om vi overhovedet kunne være på ferie sammen. Havde vi overhovedet noget at snakke om dag efter dag i en her uge. Pyha, det skulle blive spændende.

Vi rejser den 12.8. Det er varmt da vi ankommer! Det er VIRKELIG varmt! Den gang var jeg absolut ikke bygget til varme – det er jeg stadig ikke, det er dog blevet bedre!

Ferien starter på hotellet, vi får pakket ud og gjort klar til næste gang. Vi ankommer sent, as far as I remember. Dagen efter starter vi hos KEBABSHOP med morgenmad. Hos Selim, Apo og My Hero (som vi senere hen finder ud af hedder Muhammed – mindre detalje)! De er de første jeg møder dernede, som min veninder kender på forhånd. De er virkelig søde og man kan med det samme mærke man er velkommen og der vil blive passet på en fra deres side af. Vi skulle forbi her hver gang vi skulle tilbage på hotellet, så der blev også lige holdt øje med os klokken lort om natten/morgenen! Dejligt at vide at der var nogen til at beskytte en, nu man var et helt nyt og ukendt sted!

Dagen går på stranden, som som mange af de andre dage også gør, med lidt små gåture ind imellem. Jeg skulle jo se den her lille by, Marmaris.

 

Rundt omkring og tilbage igen

På en af vores gåture frem og tilbage på strandpromenaden, ser jeg at der ligger nogle steder en gade længere oppe, som hedder MANCHESTERBARLIVERPOOLBAR osv. af engelske, irske og skottiske klubber. Jeg vil gerne derop og kigge!

Det gør vi.

Drinks på Geordiebar, Marmaris.

Vi kommer kun lige derop. Kommer til et sted, der hedder GEORDIEBAR, og derinde fra hører vi én råbe min venindes navn i flæng! Vi stopper (selvfølgelig) op og kigger rundt. Vi kan intet se. Råberiet kommer inde fra stedet af. Bag en DJ-pult. Han (vi kalder ham W) kommer frem fra sit skjul og beder os sætte os. Vi er på ferie – har ikke travlt, så vi sætter os og får lidt at drikke – det er stadig VIRKELIG varmt!

W sætter sig ved os. Flere kommer til og skal høre, hvem vi er! Vi fortæller og de smutter igen. W bliver dog siddende, sammen med en anden gut, N! De snakker virkelig godt engelsk og det er helt befriende – hele to man kan snakke med, uden man skal overveje vendingen af sine engelske sætninger 😉

De er rare og igen rigtig gæstfri. W og min veninde har kendt hinanden i mange år. Han har før arbejdet på AYSHA, hvor min veninde er kommet i rigtig mange år – stedet er dog lukket ned i år, så jeg har aldrig oplevet lige præcis dét sted jeg SKULLE opleve, i hvert fald inden vi tog afsted.

Vi snakkede en del om det den gang, og faktisk stadig den dag i dag, at det faktisk ikke gjorde noget lige præcis dét sted ikke var der længere. Det gjorde vi kunne opleve og opdage vores egne ting sammen, i stedet for jeg skulle “passe ind” i det hun allerede kendte.

Nå, men , altså… Nu sidder vi så her. På GEORDIEBAR, og der ender vi med at være en del gennem denne uge. Ja, faktisk er vi fordi hver eftermiddag og efter spisning om aftenen. Det bliver faktisk VORES STED! Chefen er rar og venlig, alle de ansatte er rare og venlige. Og ja, vi smider også en masse penge her, så det hjælper selvfølgelig på det 😉

 

Ferieflirt

Ja! Ferieflirt. Et nyt sted. En ny kultur. Andre mænd. En anden etnisitet. Det hele er bare så meget noget andet, i forhold til det man er vant til herhjemme i lille Danmark – i hvert fald dem jeg er rendt på. Og ja, igen, jeg er udmærket godt klar over, at de udelukkende gør det for at tjene penge (på deres arbejde) og få flere kunder. Eller, det er jeg i hvert fald mere klar over nu. Når man står i det – NOT SO MUCH!

Men ugen går og man bliver mere og mere opslugt i den her flirt! Så opslugt, at man ikke har lyst til at tage hjem. Så opslugt at mails, msn (den gang) osv. bliver udvekslet, for kontakten SKAL da helt sikkert holdes ved lige, når lille (dumme), blonde jeg rejser hjem til Danmark.

Taget fra stranden.

Kontakten holdes ved lige. I ca. 14 dage, så er den væk igen. Eller den er i hvert fald ikke lige så intens og daglig, som førhen. Jo tættere man kommer på vinter, jo mere daler kontakten, til den til sidst forsvinder helt.

Hvad gør man så? Man kan ikke andet end at vente til næste ferie, hvis man da kommer afsted igen, for at finde ud af hvad F*** der foregår!

 

To be continued ….

Den hyggelige juletid

Den hyggelige juletid

Er jeg den eneste, der synes julen bare er lidt sjovere og lidt hyggeligere med børn? Der er bare en anden glæde, en anden stemning og hygge omkring det.

Vi startede tidligt med nissedøren i år. Han satte allerede sin dør op i lørdags, en uge før 1. december. Zara havde sovet ude fra fredag til lørdag, så hun så den først, da hun kom hjem. Hun spurgte med det samme hun så døren; “Er det snart jul mor?” Til det kunne jeg jo kun svare JA.

Jeg havde skrevet et lille brev som lå ved døren, selvfølgelig fra Julemanden;

 

“Ho ho ho…

Kære Zara.

Så er Nissen flyttet ind og er ved at gøre klar til at give dig små pakker hele december. Ho ho ho… Her er en lille ting du kan lege med, indtil alt er klar på lørdag. Kun 6 dage tilbage. Ho ho ho…

Hilsen Julemanden.”

Hun var helt oppe og ringe over den lille Gurli Gris bamse.

Frem mod 1. december

Hvordan tackler man så lige det her med nissedøren, pakkekaldender osv.? Jeg havde 1000 vis af planer, som den her Nisse skulle lave af ballade inden det blev december. Det er dog ikke blevet til det vilde, synes jeg, men det er som om Zara bare synes det er DET FEDESTE hver morgen, at se, hvad der nu er ved døren! Det glæder mig gevaldigt! Nogle gange skal jeg lige huske, at der ikke skal så meget til 😉

Som fx den anden dag, hvor vi var i Brugsen, stod vi og kiggede på de her store fine julemænd, som både kan holde en fin blomst eller et lille lys i sin lanterne. Hun ved godt vi ikke kan tage dem med hjem, men at man må kigge på dem alt det man vil, når man er i Brugsen. Pludselig siger hun, ud af ingenting; “De der hunde mor, dem vil jeg gerne have!” – det er rensdyr på et pandebånd. Jeg tænkte bare, at det ville være spild af penge, for hun ville ALDRIG komme til at bruge dem!

Vi pynter juletræ

Der bliver luret til nissedøren

Jeg tog fejl! 

De har ikke forladt hendes hovede siden – kun når hun skal sove og i børnehaven. Inden hun bliver afleveret i børnehave, bliver pandebåndet lagt lige så fint ved siden af autostolen, inden hun hopper ud af bilen! Amen altså, det er jo SKØNT! Ikke kun at pandebåndet alligevel bragte så meget glæde, men generelt bare denne tid med børn!

Sidespring! 😀

 

Nå men altså, den her Nisse og hans dør..

Jeg havde som sagt 1000 vis af planer med hvad han skulle. Han skulle blandt andet nå

  • at sætte bånd op, hvor der står det var under bebyggelse
  • han skulle kælke rundt omkring i stuen
  • han skulle have lavet mærkelige kager i køkkenet/lade dem stå i ovnen

MEN…!

Det er der heldigvis mulighed for endnu! Han kan jo også lave ballade gennem hele december! Det skal jeg huske!!

Og så skal jeg også huske at selvom JEG kender mine planer, så gør Zara jo ikke! Jeg har jo ikke fortalt hende om alle de her planer, for hun ved jo – sjovt nok – ikke at jeg er Nissen/Julemanden!

 

2 dage tilbage

Jeg har i stedet gjort hvad jeg har kunne overskue! I stedet for at svine mit hjem til (endnu), så har jeg lavet nogle små justeringer.

Jeg satte fx kun døren op den første dag.

Næste dag kom hans små juletræer frem.

Dag 3 kom kosten og spanden også uden for døren.

På fjerde dagen fik han et gulvtæppe.

Og på den femte dag havde han pludselig fundet sin STORE pose mel frem og hans kælk.

Den 6. dag er der alligvel blevet lavet lidt ballade; nissehue på et af juletræerne og en buk over døren, samt hans stige er kommet op.

På den 7. dag sættes risengrøden frem til Nissen og hans træsko står pludselig foran

Homemade

døren.

Så er det lørdag! Så er det 1. december! Denne dag kommer klokkestrangen op og den første gave hænger nu klar til åbning 1. december!

 

Jeg kan bare SLET ikke vente til det bliver 1. december!

Kan I?

Something new

En blog! Men hvor starter man lige på sådan noget? Man har læst mange indlæg gennem tiden, både her på Momster og andre steder. Det er bare noget helt andet, at skulle skrive sit eget. Så jeg giver det en chance, og så ser jeg hvor det ender henne af 🙂

 

Det er angstprovokerende at skulle skrive sit første indlæg! Hvem vil læse med? Hvem vil synes det er gode ting, jeg deler? Vil man blive klandret for at være “dårlig”? Er det brugbart for andre, det jeg deler? Det er angstprovokerende, men samtidig virkelig spændende!

 

Men så igen, på den anden side, hvem gør jeg det her for? Er det for alle dem på den anden side af skærmen, som jeg aldrig har mødt? Er det for min omgangskreds? Er det for min familie? Er det for min datter? NEJ! Det er udelukkende for min skyld!

 

Mange tanker

Jeg vil så gerne fortælle min historie. Ikke en hvilken som helst historie, men min version af historien om, hvorfor jeg er blevet alene med min datter. Den er ikke kort, skulle jeg hilse og sige 😉 Så den bliver ikke fortalt over en gang.

Jeg ønsker at dele ud af livet som 100% enlig mor til en lille tumling! Hvordan jeg var nødt til at ændre mange ting i mit liv, da jeg fik hende, som så mange andre forældre er nødt til.

Jeg vil gerne fortælle om livet som studerende. Fuldtidsstudrende og fuldtidsmor på en og samme tid. Hvordan får man en hverdag til at hænge sammen?

Det er blot nogle af de tanker jeg har gjort mig! Det kan nemt ske, der kommer indlæg omkring andre ting. For eksempel, når jeg begiver mig ud i at være amatør-DIY’er 😀

Altså, en ting er helt sikkert, i vil møde MIG og jeg vil være MIG SELV hele vejen igennem!

 

Hvor starter man så?

Ja, hvor gør man det? Nu har jeg jo skrevet det her indlæg, hvilket tanker jeg har gjort mig om hvad der skal være her på bloggen! Hvor går man så videre herfra? Der er vidst ikke andet for, end bare at være ærlig! Dele de ting, der nu en gang sker i livet, som man føler andre kan have gavn af, eller man bare har lyst til at dele, fordi der er en historie bag det, som giver god mening!

Kort sagt; jeg vil gerne dele ud af mit liv og mine erfaringer!

Jeg glæder mig til at se, hvad det bringer, og er glad for at være en del af The Momster Community !! <3